Den Brogede Verden | SOVJET SATIRE
16849
page,page-id-16849,page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,side_area_uncovered_from_content,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-7.4,wpb-js-composer js-comp-ver-4.5.2,vc_responsive
socjet_billede

Udvalgt og oversat (gendigtet) af Thomas Petersen

Fra
Dora Shturman & Sergei Tictin:
“Sovetskij Sojus v zerkale polititjeskogo anekdota”
(Sovjetunionen i lyset af den politiske anekdote) , London 1985

1

– Hvad er senil dement på sovjetisk?
– Jo, det er, når en sovjetborger er ude for at handle. Og når han undervejs åbner sin taske og kigger i den, kan han ikke huske, om han er på vej ud at handle eller er på vej hjem.

2+

– En lille knægt spørger sin babusjka, efter at Sovjetunionen har eksisteret i 100 år:
– Hvad er en kø?
– Det var noget, vi havde under socialismen. Folk stod i række bag hinanden for at købe smør og pølse.
– Men, bedstemor, hvad er smør og pølse?

3

– Hvad er kommunisme?
– Det er straffen for en socialistisk revolution.

4

– Et par anekdoter om Konstantin Tjernenko, der ved sin tiltræden som generalsekretær i 1984 stod med det ene ben i graven :På et ekstraordinært møde i partiets centralkomite besluttede man: For det første at vælge Tjernenko til ny generalsekretær, og for det andet at begrave ham på Den røde Plads

5

– Hvorfor har den 72-årige Tjernenko genoptaget den 94-årige Molotov i partiet?
– Jo, det er fordi han prøver på at finde sig en efterfølger.

6

– Hvorfor havde Tjernenko altid tre mikrofoner, når han holdt tale?
– Jo, den ene holdt han fast i, den anden fik han ilt igennem, og gennem den tredje blev der hvisket, hvad han skulle sige.

7

– Nikita Khrustjov ville gerne forstå det abstrakte formsprog, som de sovjetiske kunstnere i stigende grad benyttede sig af. Her er han på sådan en udstilling og spørger:

– Hvad er det for et fjollet kvadrat med røde pletter?
– Det er en sovjetisk fabrik og arbejdere, der skynder sig derhen.
– Hvad er det for noget sækkelærred, klattet til med grønt og gult?
– Det er et kollektivbrug, hvor man dyrker majs.
– Og hvad er det for en røv med ører?
– Det er bare et spejl, Nikita Sergejevitj!

8

Spørgsmålet lyder, hvorfor man ikke inviterede Nikita Khrustjov med til den 23. partikongres, og svaret lyder:

– For at der ikke skulle opstå flere anekdoter om ham.

9

Leningrad (nutidens Skt. Petersborg) var i 1960´erne og 1970´erne et yndet udflugtsmål for tørstige finner, der havde opdaget, at vodka, som de i øvrigt anser for at være deres opfindelse, var betydeligt billigere der end derhjemme. ”Vore firbenede venner”, kaldte russerne dem. I bus og med skib kom finnerne til Peters by. En anekdote fortalte om finner, der under deres ophold overhovedet ikke kom udenfor hotellet, og som skrev hjem med flg. tekst:

– Her er dejligt, vodkaen billig, alle taler finsk, og hele byen er overdækket.

10

Da Nikita Khrustjov i begyndelsen af 1960´erne mødtes med amerikanske John F. Kennedy, skulle der naturligvis udveksles gaver. Kennedy ledsagede sin gave med flg. ord:

Jeg har besluttet at give Dem en miniatureudgave af en atombombe. Men den er ægte og kræver varsom behandling. Hvis den eksploderer, vil den forårsage frygtelige ødelæggelser.

I sin svartale replicerede Khrustjov:

Jeg har taget min landbrugsminister med som gave. Også han skal omgås med forsigtighed. Hvis De beslutter Dem for at bruge ham, vil ødelæggelserne blive totale.


– Men, bedstemor, hvad er smør og pølse?

11

Leonid Bresjnev findes der rigtig mange anekdoter om. De ligefrem skød frem som svampe efter regnvejr. Et vidnesbyrd om – dels hans regeringsperiodes længde (1964-82) og dels samfundets længsel efter noget nyt og anderledes. Bresjnev er en tur i skoven, og pludselig kommer en neanthertaler mod ham med en stor kæp.

– Hvad skete der så?
– Det ved jeg ikke, men det er da en meget god begyndelse.

12

I begyndelsen af 1980´erne døde tre generalsekretærer i løbet af kun tre år. Om den sidste – Tjernenko – havde folkeviddet spurgt:

– Hvor mange mennesker styrer Sovjetunionen?
– Halvanden – den evigt levende Lenin og den halvdøde Tjernenko.

13

I Sovjetunionen var det ganske almindeligt, at f.eks. et kollektivbrug sendte folk til storbyen, allerhelst til Moskva, for at handle. I 1970´erne florerede flg. anekdote:

– Hvad er det, der er langt, grønt og lugter af pølse?
– Det er et tog, der lige har forladt Moskva.

14

– Hvad er disciplin?
– Det er kunsten altid at være dummere end chefen

15

– Ivan, kan du arbejde efter at have drukket en halv liter vodka?
– Ja, det kan jeg godt.
– Men, hvordan efter en hel liter?
– Det kan jeg også.
– Men, efter halvanden liter?
– Så kan jeg ikke arbejde, men jeg kan godt være chef.

16

En sovjetisk diplomat kom ind på et bordel og fik en pige med ind på værelset. Kort efter lød der et fortvivlet kvindeskrig:
– Blot ikke det, lad være med det!

Bordelmutter kommer frem i døren og siger:

– Hold mund. Du ved da, at her er kundens ønsker altid lov.
– Ja, men han vil betale mig med sovjetrubler.

17

– Hvilke grundlæggende forhindringer står det sovjetiske landbrug overfor?
– Dem er der fire af. Det er forår, sommer, efterår og vinter.

18

 – Hvad har Oktoberrevolutionen givet almindelige mennesker:
– Tidligere gik de fine folk ind i forretningen gennem hoveddøren og almindelige mennesker gennem bagindgangen. I dag er det omvendt.

19

– Hvorfor kan man ikke købe fisk i forretningerne?
– Det er, fordi der ingen vand er.
– Men hvorfor er der så ikke noget vand?
– Det er, fordi 200 millioner mennesker har taget vand i munden – for at kunne holde kæft ligesom en fisk.

20

– Hvad skal man gøre, såfremt man gerne vil arbejde?
– Man skal lægge sig – så skal det nok gå over.

21

En kvinde går i bad fælleslejlighedens (kommunalka) eneste badeværelse. En nabo stiller sig op på en taburet i gangen for at kigge gennem vinduet over badeværelses-døren. Kvinden får øje på ham og siger:

– Hvad glor du på?. Har du ikke set en nøgen kvinde før:
– Jo da, men jeg skal se, hvis sæbe du finder på at bruge.

22

En amerikaner og en russer diskuterede, hvem der var den største statsmand – præsident Hoover eller Stalin:

– Hoover er klart den største – han tørlagde hele folket.
– Men Stalin lærte os ikke at spise.

23

Der var en sociologisk undersøgelse blandt arbejdere og funktionærer om, hvad de læste, og hvordan de levede. En bogholder svarede:

– Jeg læser aviser og tidsskrifter. Hvordan skulle jeg ellers vide, at mit liv er godt ?

24

I Saratov spørger en borger, der er på indkøb:

– Hvor ligger den forretning, der hedder ”Princippet”?
– Hvorfor vil du vide det?
– Jo, forstår du – ingenting kan man finde, men i princippet skulle alt kunne fås.

25
– Er en statslig planlægning af befolkningstilvæksten mulig?
– Nej, det er umuligt. Foreløbig er værktøjet til reproduktion jo i privat eje.

 

26

– Hvordan kan man sikre fødevaresituationen og løse boligproblemet?
– Jo fødevaresituationen kan man løse ved at lukke grænserne og forbyde eksport, og boligproblemet kan løses ved at åbne grænserne og tillade udrejse.

27
– Under Stalin var vores økonomi på afgrundens rand. Siden har vi taget et stort skridt fremad.
28

Khrustjov henvendte sig til Kennedy for at få ham til at sælge korn. Og fik flg. svar:

– Det er i orden. Men jeg forstår, at I vil udbrede kommunismen til hele verden. Hvor
– vil I så til den tid købe korn?

29

Bresjnev og Nixon er sammen på en helikoptertur over en arbejderforstad til Moskva. Under dem er der barakker og en skov af fjernsynsantenner. Det får Nixon til at konstatere:

I har ikke blot indhentet, men også overhalet os. Vi er endnu ikke begyndt at
installere tv i svinestaldene.

30

På et møde fortæller den politiske agitator arbejderne:– De amerikanske aggressorer truer os med deres nye våben – en neutronbombe. Når den eksploderer, slår den alle mennesker ihjel, mens alt andet forbliver intakt.
– Men hvad er det så for en bombe, der er eksploderet hos os? Vi er alle sammen i live, men i forretningerne er der ingenting.

31

– Hvorfor kan man ikke købe fisk i forretningerne?
– Det er, fordi der ingen vand er.
– Men hvorfor er der så ikke noget vand?
– Det er, fordi 200 millioner mennesker har taget vand i munden – for at kunne holde kæft ligesom en fisk.

32
– Hvad betyder fremskridt på vejen til den strålende fremtid?
– Det betyder, at vi allerede i dag lever bedre, end vi gør i morgen.
33

Da digteren Maksim Gorkij omkring 1930 vendte hjem fra sit udlandsophold, ønskede han at se fremskridtene i den sovjetiske økonomi. Man viste ham derfor den første fuld-automatiske fabrik, som fremstillede skilte med tekster som f.eks.:

”Adgang forbudt”
”Ingen ledige pladser”
”Restauranten er lukket”
”Elevatoren er i uorden”

34

– Hvorfor er det umuligt at opdrive fodtøj i forretningerne?
– Det er, fordi det er nemmere at indhente og overhale USA i bare fødder.

35

Interview med en vestlig forretningsmand på besøg i Sovjetunionen:

– Hvad har De især kunnet lide under Deres besøg?
– Der er meget. Der er den gratis lægehjælp, ligeledes gratis vuggestuer og børnehaver. Men jeres største landvinding er måske nok muligheden for intet at lave på arbejdet, men alligevel få sin normale løn.

36

Kollektivbrugets formand fortalte på et møde om alt det, som sovjetmagten havde givet jævne mennesker:

Kig nu bare på Marija Peterovna. Tidligere var hun en almindelig bondekone, nu bestyrer nu biblioteket. Og se på Pelageja Fjodorovna – hun var også bondekone, nu er hun klubleder. Og så er der Stepan. Før var han den største idiot, og nu er han partisekretær.

37

Vi er i børnehaven. En lille pige har skrevet et digt og læser det op for gruppen:

”Vi har en kat derhjemme,
den har fået tre killinger
nu er de vokset op
og de vil gerne ind i partiet.

Dygtig pige, siger frøkenen. Inden længe kommer der inspektion, og så kan du læse dit digt op.

Inspektionen kommer, og pigen deklamerer:

– Vi har en kat derhjemme,
og den har fået tre killinger
nu er de vokset op
og to af dem vil gerne ind i partiet.

Der er tre og ikke to, hvisker frøkenen.

Men den ene har allerede fået øjne.

38

– Er det rigtigt, at der i Sovjetunionen findes et flerpartisystem

– Ja, det er rigtig nok. Det ene parti er ved magten, og de andre sidder i fængsel.

39

– Hvorfor åbner partikongressen den 30. marts?
– Jo, så kan man nemlig offentliggøre beslutningerne den 1. april.

40

– Hvorfor er der så store problemer i kødforsyningen?
– Jo, det er, fordi vi bevæger os mod kommunismen langt hurtigere, end kvæget kan følge med.

41

– Hvorfor er der så store problemer i kødforsyningen?
– Jo, det er, fordi vi bevæger os mod kommunismen langt hurtigere, end kvæget kan følge med.

42

– Kan man ombygge Paris, så den kan opnå status som det kommunistiske arbejdes by?
– Ja, det kan man godt, men det ville godt nok være synd.

43

– Er det muligt at opbygge kommunisme i USA?
– Det kan man måske godt, men hvem skulle have glæde af det?

44

Lærerinden i første klasse fortæller børnene:

I Sovjetunionen får alle nok at spise og er pænt klædt på. I Sovjetunionen har alle en pæn lejlighed. Og alle børn i Sovjetunionen har dejligt legetøj.

En lille dreng rækker fingeren op og siger:

– Jeg kunne godt tænke mig at komme til Sovjetunionen.

45

– Vi har ægte frihed, siger amerikaneren, jeg kan gå op til Det hvide Hus og råbe ”Ned med Eisenhower”.
– Pyt, siger russeren, jeg kan da også gå op på Den røde Plads og råbe ”Ned med Eisenhower”.

46

– Hvad er forskellen mellem Pravda (= sandhed) og Isvestija (= nyheder)?
– Jo, ser du, i Pravda er der ingen nyheder, og i Isvestija er der ingen sandheder.

47

Aleksander den Store, Cæsar og Napoleon overværer en militærparade på Den røde Plads.

– Hvis jeg havde sovjetiske kampvogne, ville jeg være uovervindelig, siger Aleksander.
– Hvis jeg havde sådanne sovjetiske fly, ville jeg kunne erobre hele verden, siger Cæsar.
– Såfremt jeg havde en avis som Pravda, ville verden endnu ikke have hørt om mit nederlag ved Waterloo, svarede Napoleon.

48

Kan en sovjetborger frit udtrykke sin mening?
– Ja, såfremt han krydser grænsen og ikke tænker på at komme tilbage.

49

– Lenin rejste sig fra sit leje i Mausolæet, gik ud i byen for at se på, hvad der skete der. Læste aviser og de nye bøger. Hvorefter han forsvandt. Man fandt ham med en kuffert i hånden på jernbanestationen.

– Hvor er De dog på vej hen, Vladimir Ilitj? Spørger en rejsende.
– I emigration, du kære, bare langt væk. Vi må starte helt forfra.

50

Kollektivbrugets formand fortalte på et møde om alt det, som sovjetmagten havde givet jævne mennesker:Kig nu bare på Marija Peterovna. Tidligere var hun en almindelig bondekone, nu bestyrer nu biblioteket. Og se på Pelageja Fjodorovna – hun var også bondekone, nu er hun klubleder. Og så er der Stepan. Før var han den største idiot, og nu er han partisekretær.

51

En samtale i Lenins mausolæum i 1973:

– For tyve år siden lå her også en anden – en gråsprængt gamling med bakkenbarter. Hvor er han blevet af?
– Hans slægtninge kom og hentede ham for at begrave ham.
– Men hvad med ham der, har han slet ingen slægtninge?

52

– Hvad er forskellen på en pessimist og en optimist
– En pessimist er en godt informeret optimist, mens en optimist er en godt instrueret pessimist.

53

– Er det rigtigt, at der i Sovjetunionen findes et flerpartisystem

– Ja, det er rigtig nok. Det ene parti er ved magten, og de andre sidder i fængsel.

54

Telefonen ringede hjemme hos en sovjetisk kosmonaut. Hans lille datter tog den og svarede:

Nej, far er ikke hjemme. Han er en tur i rummet. Men han er hjemme om en time eller to. Nej, mor er heller ikke hjemme. Hun står i kø efter kartofler, så hun kommer sent hjem – nok først om en fem til seks timer.

55

– Hvad skal man gøre, når man får lyst til at arbejde?
– Så skal man bare lægge sig – så går det hurtigt over.

56

Her er en historie om, hvordan mænd af forskellig nationalitet reagerer, når de kommer hjem og finder konen i seng med sin elsker:
Englænderen siger koldt:

Må jeg bede dem øjeblikkeligt forlade mit hjem.

Franskmanden siger høfligt:

Åh, undskyld hr., det ser ud til, at jeg er kommet for tidligt hjem.

Russeren reagerer vredt og bebrejder konen:

Din dovenkrop. Er du ikke klar over, at de sælger toiletpapir nede på hjørnet?

57

En gang kom Khrustjov på besøg i et kollektivbrug. Her faldt han ned i et hul, men blev hevet op af en kollektivbonde.

– Du må love ikke at fortælle nogen, at jeg faldt i et hul.
– Det skal jeg nok, Nikita Sergejevitj – så må De love ikke at fortælle nogen, at jeg hev Dem op.

58

Khrustjov gav ordre til, at der skulle trykkes frimærker med hans billede. Nogen tid efter spurgte han postministeren, hvordan sovjetborgerne havde taget imod det nye frimærke. Ministeren svarede:

– De tager slet ikke imod det.
– Hvorfor ikke?
– De siger, at det ikke kan klistre.
– Hvorfor kan det ikke det?
– Sandsynligvis, fordi de spytter på den forkerte side.

59

Stalin taler til den arbejdende befolkning:

Jeg er rede til at give alt mit blod, dråbe for dråbe, til den arbejdende befolknings sag.

Straks kom der en seddel fra salen med flg. indhold:

Kære Josef Vissarionovitj, hvorfor udsætte det, hvorfor ikke give det straks?

60

Stalin havde mistet sin pibe. Sikkerhedschefen Berija satte straks en undersøgelse i gang. Da dagen gik på hæld, var der arresteret 100 mennesker. Om morgenen fandt rengøringskonen den forsvundne pibe, der var gledet ind under sofaen. Stalin ringer straks til Berija:

Lavrentij, du skal ikke bekymre dig, piben er fundet.

Hvorefter Berija svarer:

Det var godt, men hvad skal jeg så stille op? Bortset fra en enkelt, så har de såmænd alle tilstået.

61

Det var på Jalta-konferencen i 1945, hvor de tre store diskuterede, hvis land der var rigest.

– Vi har den største industri, mente Roosevelt
– Vi har de største besiddelser i hele verden, argumenterede Churchill
– Men vi har 200 millioner mennesker, halvdelen af dem stjæler, og alligevel har vi nok til at føre så stor en krig, replicerede Stalin.

62

Bresjnev tager imod Sophia Loren og siger belevent til hende:

– Jeg er rede til at opfylde alle Deres ønsker.
– Så lad alle dem, der ønsker det, forlade Sovjetunionen.
– Kære Sophia, ønsker De virkelig at blive helt alene tilbage og sammen med mig?

63

Efter Khrustjovs hemmelige tale på den 20. partikongres i 1956 om Stalins forbrydelser var der en, der råbte fra salen:

– Men hvorfor tav I?
– Hvem er det, der spørger? Spurgte Khrustjov. Dyb tavshed. – Hvem spurgte? Atter dyb tavshed. – I tier. Det var præcist derfor, at også vi holdt vores mund.

64

Efter at amerikanerne havde landsat en mand på månen, kaldte Bresjnev sine rumeksperter sammen og dekreterede flg.:

– Partiet og regeringen pålægger Dem hurtigst muligt at landsætte vore kosmonauter på solen.
– Men der er temperaturen så høj, at det er helt umuligt.
– Pyt, kan man så ikke bare sende dem af sted om natten?

65

Det var under optagelsesprocedurerne til partiet.

– Hvem er din mor?
– Det er vort sovjetiske fædreland.
– Hvem er så din far?
– Det er vor store fører, kammerat Stalin.
– Hvad er så dit mest dyrebare ønske?
– Det er hurtigst muligt at blive forældreløs.

66

Nixon spurgte Gud, hvornår amerikanerne ville blive lykkelige. Gud svarede:

– Ikke før om tredve år.
– Det er synd, det kommer jeg så ikke til at opleve.

Pompidou spurgte Gud, hvornår mon franskmændene ville blive lykkelige. Og Gud svarede:

– Ikke før om halvtreds år.
– Synd, så længe lever jeg ikke.

Til sidst spurgte Bresjnev, hvornår det sovjetiske folk endelig ville blive lykkeligt, og Gud svarede:

Så længe lever jeg ikke.

67

Bresjnevs mor besøgte ham i Moskva. Efter at have set hans flotte lejligheder og landsteder, fulde af luksseriøse ting, hans mange tjenestefolk, og de mange dyre biler brød moderen grædende sammen, mens hun sagde:

– Åh lille Leonid, min kære søn. Hvad skal der da blive af os, hvis de røde igen kommer?

68

– Opnår Bresjnev mon nogensinde rang af generalissimus?
– Det gør han. Og han bliver også folkekunstner, når han lærer at udtale ordet ”generalissimus” korrekt.

68

En frisør, der var i færd med at klippe Bresjnev, stillede ham hele tiden spørgsmål om Polen. Bresjnev blev efterhånden noget desorienteret og spurgte derfor:

– Hvorfor spørger De mig hele tiden om Polen?
– Det hjælper mig enormt meget i mit arbejde. For så stritter Deres hår lige i vejret.

t fra en enkelt, så har de såmænd alle tilstået.

69

En time, før Sadat blev myrdet, sammenkaldte Bresjnev Politbureauet.

Hvem af jer kan sige mig nøjagtigt, hvad tidsforskellen er mellem Moskva og Cairo? Jeg har nemlig lige ringet til Sadats enke for at udtrykke min dybe medfølelse, men hun svarede: – Hvad skal det sige, her er alt i orden. Anwar (Sadat) er lige ved at tage af sted til paraden…

70

Bresjnev ledsagede sin gæst, Arafat, til lufthavnen. Flyet var allerede i luften, men Bresjnev blev ved med at vinke.

– Leonid Iljitj, vi skal af sted, han kan alligevel ikke se os mere.
– Ja, hans politik er ikke noget særligt, men hvor kysser han dog godt.

71

Khrustjov gav ordre til, at der skulle trykkes frimærker med hans billede. Nogen tid efter spurgte han postministeren, hvordan sovjetborgerne havde taget imod det nye frimærke. Ministeren svarede:

– De tager slet ikke imod det.
– Hvorfor ikke?
– De siger, at det ikke kan klistre.
– Hvorfor kan det ikke det?
– Sandsynligvis, fordi de spytter på den forkerte side.

72

Stalin taler til den arbejdende befolkning:

Jeg er rede til at give alt mit blod, dråbe for dråbe, til den arbejdende befolknings sag.

Straks kom der en seddel fra salen med flg. indhold:

Kære Josef Vissarionovitj, hvorfor udsætte det, hvorfor ikke give det straks?

73

Stalin havde mistet sin pibe. Sikkerhedschefen Berija satte straks en undersøgelse i gang. Da dagen gik på hæld, var der arresteret 100 mennesker. Om morgenen fandt rengøringskonen den forsvundne pibe, der var gledet ind under sofaen. Stalin ringer straks til Berija:

Lavrentij, du skal ikke bekymre dig, piben er fundet.

Hvorefter Berija svarer:

Det var godt, men hvad skal jeg så stille op? Bortset fra en enkelt, så har de såmænd alle tilstået.

74

Det var på Jalta-konferencen i 1945, hvor de tre store diskuterede, hvis land der var rigest.

– Vi har den største industri, mente Roosevelt
– Vi har de største besiddelser i hele verden, argumenterede Churchill
– Men vi har 200 millioner mennesker, halvdelen af dem stjæler, og alligevel har vi nok til at føre så stor en krig, replicerede Stalin.

75

Der sidder to på en restaurant. Så siger den ene:

– Kender du forskellen mellem Bresjnev og soldat Svejk?
– Nej, det gør jeg ikke.
– Svejk er ganske klog, men spiller dum. Med Bresjnev er det lige omvendt.
– Men kender du så forskellen mellem dig og tjeneren?
– Nej.
– Tjeneren bliver her, mens du følger med mig (viser sit KGB-skilt)
– Men kender du så forskellen på os?
– Nej.
– Det gør jeg heller ikke (og viser sit KGB-skilt).

76

En jøde med en pistol bryder ind i cockpittet på et sovjetisk indenrigsfly og siger:

Flyv straks til Tel Aviv!

Pludselig bryder en araber ind i cockpittet, bevæbnet med en maskinpistol. Han dræber jøden og beordrer:

Flyv straks til Marokko!

Så kommer en georgier, stikker sin daggert i araberen og siger til piloten:

Du kære pilot, stil kursen ind på Novosibirsk.

Stor modtagelse i lufthavnen, georgieren hyldes, får en medalje og bliver spurgt:

– Hvordan turde du da gå mod en maskinpistol med bare en daggert?

– Hvad skulle jeg da til Marokko for – med alle mine appelsiner?

77

I Tjekkoslovakiet besluttede man at oprette et flådeministerium. En sovjetisk rådgiver spurgte:

– Hvorfor gør I det? I har jo ingen flåde.
– I har da også et kulturministerium.

78

– Hvor søger du optagelse?
– På Det medicinske fakultet.
– Der kommer du ikke ind – alle pladserne der er allerede solgt.

79

Hvad er forskellen på en pessimist og en optimist?
– En pessimist er en velinformeret optimist, mens en optimist er velinstrueret pessimist.

80

– Hvordan bliver valgresultaterne til Den øverste Sovjet de næste ti år?
– Det kan vi ikke svare på, da de præcise data vedr. disse valg netop er blevet stjålet fra partisekretariatet.

81

– Hvad er forskellen mellem almindeligt og socialistisk demokrati?
– Der er samme forskel, som mellem en ganske almindelig og den elektriske stol.

 

82

Ind i cockpittet på et sovjetisk indenrigsfly braser en fyr med en løftet pistol og befaler piloten:

– Flyv til London!
– Det kan jeg ikke. For ude i salonen sidder der en gammel dame med en granat. Og hun vil til Paris.

 

83

Efter en længere udvælgelsesproces får en mand at vide, at han er udset til at blive den heldige ejer af en Lada.

– Hvornår kan jeg så få den?
– Den 11. december, men desværre først om ti år.
– Undskyld, men kunne De så ikke fortælle mig, om det bliver om formiddagen eller om eftermiddagen?
– Hvorfor det. Er det ikke fløjtende ligegyldigt, når det nu først er om ti år, De får bilen.
– Nej, for blikkenslageren kommer nemlig om formiddagen den dag.

84

En mand kommer hjem og finder sin kone i seng med en anden. Rasende kaster han sig over elskeren og truer med at slå ham ihjel. Konen lægger sig imellem og tysser på ham. – Shhh, siger hun og peger ærbødigt på elskeren, – den mand har en gang mødt Lenin.

85

Formand Mao sendte et telegram til Khrustjov:

Kina sulter. Send hurtigst muligt nogle levnedsmidler.

Khrustjov svarede:

Vi har det også svært. Så vi kan ikke sende noget. I må spænde livremmen ind.

Hvortil formand Mao svarede:

Så må I hurtigst muligt i stedet sende nogle livremme.

86

En søn spørger sin far:

Far, nu har vi så nået det socialistiske samfund – bliver det endnu værre i fremtiden?

87

– Hvad er forskellen mellem solen og polske kul?
– Solen forsvinder i vest, men vender tilbage i øst. De polske kul forsvinder i øst, men de vender aldrig tilbage…

88

En gammel bondekone kom til Warszawa og så det store Stalin-monument. Hun spurgte, hvem han var og fik flg. svar:

– Det er den store Stalin, som befriede polakkerne fra nazisterne.
– Jøsses dog, gudskelov – hvis han da bare også kunne befri os fra kommunisterne.

89

Bresjnev spurgte Lech Walesa :

– Hvad skal I have for at holde op med at strejke?
– Send os 5000 vognfulde kød.

Kødet ankom, men strejkerne fortsatte.

– Hvad skal I så mere bruge?
— 5000 vognfulde sukker.

Sukkeret ankom, men polakkerne fortsatte strejkerne

– Skal I have mere endnu? Hvad skal det så være?
– Send os 5000 vogne med bananer.

Bresjnev henvendte sig fortvivlet til medlemmerne i Politbureau og spurgte:

Spørg lige Janos Kadar (i Ungarn), om han også har bananer på lager.

90

– Hvilket land er det meste neutrale i verden?
– Det er Tjekkoslovakiet – de blander sig ikke en gang i deres egne anliggender.

91

– Er det rigtigt, at Tjekkoslovakiet bad Sovjetunionen om hjælp?
– Ja, det er rigtigt. De bad om hjælp i 1938, og de fik den i 1968.

92

Den nye tjekkoslovakiske forfatning, som Husak foreslog, indeholdt kun to paragraffer:

1. I forholdet til Tjekkoslovakiet har Sovjetunionen altid ret.
2. I det tilfælde, at Sovjetunionen skulle have uret, henvises til paragraf 1.

 

93

En repræsentant for det nye styre i Congo spurgte under en banket den sovjetiske ambassadør:

– Sig mig helt ærligt, kan De godt lide Lumumba?
– Ja, jeg holder meget af ham.
– I så fald synes jeg, De skal tage en portion mere