De første år 1938-47
Ejeren af mejeriet Arnaa, Søren Petersen, var på flere måder en foregangsmand i landsbyen Alslevkro øst for Løgumkloster – på landevejen mod Kruså. Siden 1926 havde han været eneejer af mejeriet. Søren Petersen byggede bl.a. Sønderjyllands første svømmebad med varmt overskudsvand fra mejeriet – oven i købet med de internationale mål 25 x 10 meter. Indvielsen fandt sted under megen festivitas og med deltagelse af hele fire mesterskabssvømmere og en enkelt OL-deltager i pinsen 1938…
Læs Thomas´ erindringer – de første år 1938- 47
Barndom og ungdom 1947-57
Årene efter Anden Verdenskrig bød på massive forandringer for befolkningen på landet. Landbruget blev mekaniseret og effektiviseret, og bedrifterne blev færre og større. Valget stod mellem at følge udviklingen, investere i ny jord og maskiner, eller fortsætte som hidtil – og leve med de afsavn, dette valg indebar. Thomas Petersen, der som dreng flyttede til Tidsholm øst for Tønder i 1947, fortæller her sin historie om livet som dreng og ung mand på en gård, hvor revolutionen ikke slog igennem, og hvor traktorer, strøm, telefon og rindende vand aldrig eller meget sent blev en del af hverdagen. Samtidig er Thomas Petersens historie også historien om en tid, hvor ungdommen fik mulighed for at bryde den sociale arv og på godt og ondt gå nye veje – væk fra det statiske bondesamfund.
Læs Thomas´ erindringer – barndom og ungdom 1947-57
På billedet er Thomas den højeste med hvid skjortepåi bagerste række
Eksamensprotokoller skrives under i midten af 1970erne – med pibe og et lille glas. Ved siden af mig Knud Rahbek Schmidt. Foto: Ingelise Vinther Andersen
Værnepligt og sprogofficer 1957-59
Den 2. juli 1957 tog jeg toget til Lundtofte station – et gudsforladt og trist trinbræt mellem Tinglev og Sønderborg. Her blev jeg sammen med mange andre i samme situation modtaget af en for en civilist rigtig ubehagelig flok af højtråbende og gestikulerende sergenter – vi blev som kvæg gennet op på ladet af nogle lastbiler og kørt til 9. regiment, Kongens Fodregiment, der egentlig var hjemmehørende i Tønder, men som havde sin rekruttjeneste i Søgård-lejren. Historisk set et meget fornemt og stateligt sted, beliggende 12 km. syd for Aabenraa og nævnt i kilderne allerede i 1357. Indtil 1725 var godset i slægten Ahlefeldts eje og hertugdømmet Slesvigs største gods. Den nuværende hovedbygning stammer fra 1830´erne, men blev i 1930´erne ombygget og udvidet til kaserne. Jeg må indrømme, at jeg ikke i farten og på vej gennem vagten primært havde opmærksomheden rettet mod historiens vingeslag – dertil var den øjeblikkelige situation alt for nærværende og prosaisk. Vi blev da heller ikke mødt med en uforglemmelig velkomst ved herregårdens paradetrappe. Tværtimod blev vi kørt om bagved de hvidkalkede herligheder til nogle lidt mere primitive tyskerbarakker, der i de kommende måneder skulle tjene os som opholds- og belægningsstuer. Og hvor vi skulle lære krigerhåndværket at kende. Fremtiden var begyndt for den unge student…
Læs Thomas´ erindringer – værnepligt og sprogofficer 1957-59
Studier, familieliv og spirende arbejde
Den første dag i april 1957 havde vi forladt gården i Tidsholm. Nøjagtigt ti år efter, at vi var ankommet dertil med flyttelæsset fra Alslevkro. Salget af gården var trukket ud, men til sidst viste der sig en køber. Og vi flyttede til stenbroen i Tønder. Jeg jublede – det var tæt på kammeraterne og nattelivet. Mine forældre var heller ikke kede af at forlade landbruget. Lidt overraskende på baggrund af, at i hvert fald min far hele livet havde arbejdet med jord og dyr, og at slægten i mange generationer havde været bønder. Min far og min mor med havde imidlertid fået nok af landbruget, af økonomiske sorger og af evindelige bekymringer over, hvordan morgendagen ville flaske sig.
Læs Thomas´ erindringer – studier, familieliv og spirende arbejde
Fra højre Maja, Anders og Charlotte, født hhv. i 1962, 1972 og 1964
Eksamensprotokoller skrives under i midten af 1970erne – med pibe og et lille glas. Ved siden af mig Knud Rahbek Schmidt. Foto: Ingelise Vinther Andersen
1970erne – et turbulent, men også spændende årti
I vinteren 1967-68 havde jeg afsluttet min kandidateksamen – efter otte og et halvt års studier. En urimelig lang studietid? Måske efter moderne tredje årtusinds og ministerielle produktivitets-normer. Til gengæld havde jeg undervejs i studiet undervist i fire år i gymnasiet og i to år på universitetet. Samt fået og været far for to dejlige piger, der nu var henholdsvis fem og tre år.