Den Brogede Verden | Nan Dahlkild (red.) Huse der har formet os
17324
single,single-portfolio_page,postid-17324,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,side_area_uncovered_from_content,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-7.4,wpb-js-composer js-comp-ver-4.5.2,vc_responsive
huse-der-har-formet-os
Nan Dahlkild (red.)
Huse der har formet os. Arkitekturhistorien bag danskernes institutioner og offentlige rum
Museum Tuscolanums Forlag 2015
231 sider, rigt illustreret
kr. 248

ANMELDELSE

NAN DAHLKILD ( RED.) HUSE DER HAR FORMET OS . 

ARKITEKTURHISTORIEN BAG DANSKERNES INSTITUTIONER OG OFFENTLIGE RUM

Rundt omkring i vore købstæder ligger der bygninger, der ikke længere anvendes til det formål, de blev opført til at varetage. Det drejer sig om amtmandsboliger, domhuse, politistationer, seminarier, kraftværker, banegårde og posthuse. Når man ser bort fra amtmandsboligerne, er der som regel tale om smukke, imposante og gedigne bygninger, opført i røde sten gennem en 40-års periode på begge sider af år 1900. Groft sagt lagde disse bygninger hus til embeder og funktioner, der gennem en ligeledes 40 års periode – fra 1970erne til begyndelsen af det nye århundrede – er blevet nedlagt eller sammenlagt til større enheder. Der var tale om en udvikling, der afviklede de pågældende købstæders direkte kontakt med centraladministrationen på Slotsholmen i København. Det var også en udvikling, der berøvede de berørte købstæder deres lag af de akademisk uddannede embedsmænd, der var med til at give dem identitet som en form for autonom enhed med betydning og selvrespekt.

Det er blandt andre disse bygninger eller huse, som denne bog handler om. Men det er væsentligt at understrege, at det eksklusivt er arkitekturhistorien bag disse huse, der er i fokus. Det er ikke deres historiske eller samfundsmæssige rolle, der primært interesserer forfatterne. Det kan man som historiker beklage – en bredere tilgang til emnet havde givet et tilsvarende bredere og mere nuanceret resultat. Nu, hvor jeg er ved bogens dimensioner og vinkler, så er gejstlige huse som kirker, kapeller og missionshuse mærkværdigvis ikke medtaget i bogen.

Forstår ikke helt bogens titel. Det er vel i første omgang os mennesker, der har formet husene, så de passede til vore behov og ønsker. Det er vel først i anden omgang, at de huse, der kom ud af de opståede behov, er med til at forme os. Med andre ord – en reversibel proces. Eller deformere, sagt i spøg, som denne anmelder med en højde på næsten to meter oplevede sin skoletids borde og ikke mindst stoles effekt.

Når disse uglegylp er afleveret, skal det understreges, at der er tale om en ualmindelig smuk bog med et gennemarbejdet og vel dokumenteret indhold. Denne pragtfulde og rigt illustrerede bog vil fortælle historien bag de institutioner og offentlige rum, der har udgjort de fysiske rammer for danskernes hverdagsliv fra 1700-tallet og til i dag. I otte veldokumenterede og vel skrevne kapitler kortlægger bogen forskellige bygningstypers opståen og forandringer, deres brug samt deres storhed og fald.

Forfatterne undersøger de arkitektoniske og samfundsmæssige idealer, der har været styrende for bygningernes udformning og indretning. Især understreges sammenhængen mellem 1900-tallets modernisme og velfærdssamfundets udvikling. Bygninger fra industrialismens storhedstid har haft særlig dramatiske udviklingshistorier. Det gælder f.eks. jernbanestationer, posthuse og toldkamre, hvoraf en del stadig eksisterer, men måske nu indrettet til helt andre formål. Det gælder også tidligere kraftværker som for eksempel Værket i Randers, der i dag er et velfungerende musik- og teaterhus.

Bogens store illustrationsmateriale med tegninger af kendte arkitekter som f.eks. Nicolai Eigtved, C.F. Hansen, Kay Fisker, Hack Kampmann, Martin Nyrop, Arne Jacobsen og Henning Larsen udspringer fra Samlingen af Arkitekturtegninger på Danmarks Kunstbibliotek, der rummer ikke mindre end 30.000 tegninger, fotografier og modeller. Mange af bogens eksempler har ikke tidligere været publiceret. I øvrigt har nærværende bog også fungeret som katalog for en udstilling med samme navn i Rundetårn.

Bogens redaktør er Nan Dahlkild, ph.d. og lektor ved Københavns Universitet. Udover indledningen er han forfatter til kapitlerne Kulturens huse, Scener samt Kroppens rum. Forfatteren anlægger her et kulturpolitisk perspektiv, hvor en gennemgående målsætning er en demokratisering af kulturlivet, som den afspejler sig i arkitektur og indretning. Dahlkild dokumenterer, hvordan byggeriet af monumentale biblioteker, museer og teatre omkring år 1900 havde et ophøjet syn på oplysning og kulturformidling.

Arkitekt, forfatter og redaktør af årsskriftet Architektura Jørgen Hegner Christiansen har skrevet kapitlerne Undervejs – til lands, til vands og i luften, Administrationens huse samt om Magt og kontrol. I den første artikel analyserer forfatteren transportformenes udvikling fra de første organiserede vejsystemer og landevejskroer til motorveje, metrostationer og lufthavne. En udvikling, hvor rejser i tidligere tider var korte og sjældne til i dag at være dele af en globaliseret hverdag. Regionale forskelle inddrages til en behagelig nuancering af billedet.

I sin anden artikel undersøger Christiansen magtens arkitektur. Det handler om administrationens bygninger som rådhuse, toldkamre, posthuse og kontorbygninger. Men det handler også om magtens huse som f.eks. politistationer, arresthuse, fængsler og kaserner. Byggeriet af Københavns Politistation fremhæves, dens bygningshistorie gennemgås detaljeret, herunder også den store og interessante offentlige diskurs om bygningsprojektet.

Skole- og barndomshistorikeren samt den med storværket Dansk Skolehistorie, bind 1-5 udgivelses-aktuelle Ning de Coninck-Smith, har skrevet et udmærket kapitel med overskriften Fra skolehuse til skolecampus. Hun dokumenterer, hvordan byggeriet af skoler afspejler forskellige perioders undervisningsformer og pædagogiske synspunkter. Fra ryttersskolerne fra begyndelsen af 1700-tallet over centralskolerne til nutidens fleksible og elevcentrerede byggeri.

Endelig har Kim Dirckinck-Holmfeld, forfatter og seniorforsker ved Center for Idræt og Arkitektur under Kunstakademiets Arkitektskole, skrevet om Hospitaler og galeanstalter. Han gennemgår hospitalets bygningshistorie i Danmark fra opførelsen af det monumentale Frederiks Hospital i 1750erne (i øvrigt landets første) over pavillon-hospitaler som Bispebjerg Hospital fra 1913 til modernismens blokhospitaler. Dirckinck-Holmfeld afslutter sin artikel med på en interessant måde at modstille ”det sanseløse hospital” med ”sansernes hospital”, hvor kvaliteten af en sanselig arkitektur, indretning og udsmykning anerkendes som en helbredende kraft. I det perspektiv blot synd, at tiden mellem indlæggelse og udskrivning bliver kortere og kortere.

Alt i alt en indbydende, pragtfuldt illustreret og vel dokumenteret undersøgelse af de offentlige bygninger, som vi i de seneste århundreder har omgivet os med og ladet os forme af.

 

Udskriv anmeldelsen som pdf