Den Brogede Verden | ANEKDOTER
16803
page,page-id-16803,page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,side_area_uncovered_from_content,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-7.4,wpb-js-composer js-comp-ver-4.5.2,vc_responsive

NÅR ORDENE BLIVER FOR MANGE

Vores barnebarn Ida var mellem to og tre år. En alder, hvor mængden af nye ord er enorm, og hvor de for enhver pris skal bruges…

Læs hele anekdoten her

BARNEBARNET I ROLLEN SOM DEMOSTHENES

Den treårige Ida var lige begyndt i børnehaven. Og blev her præsenteret for eller rettere sagt – bombarderet…

Læs hele anekdoten her

GÆKKEBREVETS GÅDE BLEV LØST – AF AFSENDEREN

Påsken nærmede sig. Den næsten treårige Josefine havde med vuggestuens hjælp fremstillet gækkebreve…

Læs hele anekdoten her

KONGEN MED DE GODE OG PIGEN MED DE RØDE ØRER

Historien har jeg fra min mor, der var født 1902 i nærheden af Tønder i den daværende tyske provins Slesvig…

Læs hele anekdoten her

ET TILFÆLDIGT MØDE OG DETS PERSPEKTIVER

Det er forunderligt, hvordan et tilfældigt møde kan åbne for store og nye perspektiver. Og hvordan fortid og nutid i et splitsekund kan mødes…

Læs hele anekdoten her

FRED OG RO – TAK !

Tre-årige Josefine er på besøg hos os – hendes bedsteforældre…

Læs hele anekdoten her

AT SOVE PÅ EN ÆRT ELLER ET ÆBLE

Vores barnebarn Josefine bliver om morgenen spurgt, om hun har sovet godt. – Nej, forfærdeligt! Lyder det resolutte svar fra den 2-årige.

Ikke ulig en kendt replik fra Andersens eventyr Prinsessen på Ærten.

Josefines far forsøger at komme lidt nærmere problematikken ved at spørge: – Er det da, fordi du har sovet på en ært?

Hvortil det kære væsen med overbevisning og bedrevidende svarer: –

Nej, jeg har sovet på et æble. Med til historien hører den oplysning, at Josefines svar ikke var helt hen i vejret – al den stund, der på hendes sengetøj er printet æbler.

ANEKDOTER – PART 2

SKILTET I JEREVAN

Tiden var de ”gode” gamle sovjetdage. Stedet var Jerevan, hovedstad i den daværende armenske sovjetrepublik…

Læs hele anekdoten her

AT SCORE EN IS

Det gik egentlig vældig godt – det hele. Tre et halvt-årige Josefine var på miniferie hos bedstemor og bedstefar…

Læs hele anekdoten her

DEN FALSKE RUBELSEDDEL

I flere omgange har jeg været kursusleder for journalister på efteruddannelse med efterfølgende studieturet …

Læs hele anekdoten her

NUMEROLOGI, DISCIPELNAVNE OG SLÆGTSFORSKNING

Fremtidens navne- og slægtsforskere får det svært. Nutidens numerologiske pjank …

Læs hele anekdoten her

TANKER OM SOL OG DØD

Familien er på vej i bil til Limfjordsteatret på Mors. Syvårige Veronika – vores barnebarn – er tydeligvis irriteret…

Læs hele anekdoten her

DA MIN MORS TILLID TIL DRONNING INGRID FIK ET KNÆK

Tiden var 1952, og jeg gik i 2. mellem på Tønder Kommuneskole. Jeg var blevet indstillet til et ferieophold på kronprinsesse Ingrids feriehjemet…

Læs hele anekdoten her

KATTENE I KRASNODAR

Vi kunne ikke forstå, hvad der gik af kattene. De sværmede om den gamle og slidte blå fjeldræv som hvepse omkring honningkrukken…

Læs hele anekdoten her

AT TA´ SIN KRISTENDOM ALVORLIGT

For nogle år siden skulle en præst til møde i København. Han tog en taxa og faldt i snak med
chaufføren.

Da chaufføren blev klar over, at han havde en præst i vognen, ville han da gerne lufte,
at han også havde lidt forstand på de materier.

På et tidspunkt under samtalen følte han derfor behovfor at komme med følgende statement:

– Ja, man kan sige meget om de muslimer, men de ta´r sgu deres kristendom alvorligt!

ANEKDOTER – PART 3

DEN RUSSISKE KIRKE OG DET SORTE AFRIKA

En gang i slutningen af 1960´erne gav jeg mit beskedne bidrag til at føre det sorte Afrika og Den russisk-ortodokse Kirke sammen – det lyder flot, også for flot…

MISS ALBUFEIRA

Min kone og jeg ferierede på Portugals solkyst – Albufeira i Algarve. Vi sad og nød morgenkaffen på den solbeskinnede altan i 1. sals højde.

Læs hele anekdoten her

DER EMER DET AF RUSLAND

Replikken i overskriften faldt en sommernat i 1965 i en hotelvestibule i Moskva et par timer over midnat.

Læs hele anekdoten her

JEG HAR BOET BAG BRESJNEVS HØJRE ØJENBRYN

Det lyder måske lidt mærkeligt. Ikke desto mindre er det en kendsgerning…

Læs hele anekdoten her

KNEPKAGER

Der var to ord i min barndom, der voldte mig en del besvær. Det ene var navnet på den lille håndfuld husmandssteder…

Læs hele anekdoten her

EDUARD SJEVARDNADSE

Forklaring senere. Det var med gode venners hjælp, at min kone Lisbeth og jeg i maj 1994 havde fået lovning på et interview med Georgiens statsoverhoved – Eduard Sjevardnadse…

Læs hele anekdoten her

JULEMANDEN & DE GULE ÆRTER

I denne søde advents- og juletid dukker der ofte minder frem, der rækker tilbage til barndommen. Jeg mindes en episode, der formodentlig har fundet sted i 1943 eller 1944…

Læs hele anekdoten her

GALDESTEN OG FRIKADELLER PÅ EN JULEAFTEN

Juleaftner har det med at ligne hinanden i en grad, så de sjældent huskes. Men sker der noget helt specielt…

Læs hele anekdoten her

DE ULDNE SOKKER I KAUKASUS

I 1982 var jeg rejseleder for et hold journalister, der var på studietur til sovjetrepublikkerne syd for Kaukasus-bjergkæden. Blandt andet var vi på en bustur, der i 1900 meters højde førte os forbi bjergsøen Sevan. På vej fra Georgiens hovedstad Tbilisi og til den armenske hovedstad Jerevan.

Da vi nåede frem til hotellet i Jerevan, viste det sig, at en af kursisterne havde fået ondt i halsen. Han lå på sit værelse langt fra sit jyske hjem og mærkede nærmest døden ånde sig i nakken. Lægehjælp var naturligvis påkrævet, og den ankom i form af en helt lille procession. Ind ad døren formelig skred en yderst korpulent kvindelig læge. Efter hende en ligeledes rundhoftet kvindelig, mellem-uddannet læge – en såkaldt feltskær. Til sidst i processionen kom sygeplejersken i form af en uanselig mandsling, der naturligvis slæbte lægetasken.

Den rigtige læge placerede sig ved siden af sengen, greb patientens hånd, hvorefter hun sad længe og tænkte. Vi andre holdt vejret, afventende en diagnose og måske et bud på en behandling. Efter en rum tid afsagde hun dommen. Hun ville anbefale uldne sokker – og delegationen forlod atter “sygeværelset” i samme rækkefølge, som den var ankommet. Tilbage er blot at sige: Patienten kom sig, de varme sokker havde reddet hans liv. Og han kunne rask atter slutte sig til os andre..

ANEKDOTER – PART 4

MØDE MED ET LEVENDE VIDNE TIL HISTORIENS GRUSOMHEDER

Det foregik i den østsibiriske landsby Listjvanka, nabo til Bajkal-søen. I landsbyens kirke, opført i træ…

Læs hele anekdoten her

VEMODIGE SANGE OG EN KLIPNING

I 1969 prøvede jeg turen til Moskva via Finland. I København gik jeg ombord på det gode skib Finlandia…

Læs hele anekdoten her

NUMEROLOGI, DISCIPELNAVNE OG SLÆGTSFORSKNING

Fremtidens navne- og slægtsforskere får det svært. Nutidens numerologiske pjank …

Læs hele anekdoten her

KHRUSTJOV

Under Nikita Sergejevitj Khrustjov (1894-1971) genopstod den politiske anekdote i Sovjetunionen…

Læs hele anekdoten her

PAPKASSELEJREN I MOSKVA MED DE GODE HENSIGTER

På overfladen lignede Moskva i efteråret 1990 sig selv fra tidligere besøg. Lige så larmende...

Læs hele anekdoten her

FORVISNING TIL KØBENHAVN – OPLEVELSER PÅ EN TOGREJSE

I 1970 havde jeg en særlig oplevelse på vej hjem fra en international historikerkongres i Moskva…

Læs hele anekdoten her