NÅR ORDENE BLIVER FOR MANGE
Vores barnebarn Ida var mellem to og tre år. En alder, hvor mængden af nye ord er enorm, og hvor de for enhver pris skal bruges…
Tiden var de ”gode” gamle sovjetdage. Stedet var Jerevan, hovedstad i den daværende armenske sovjetrepublik…
Det gik egentlig vældig godt – det hele. Tre et halvt-årige Josefine var på miniferie hos bedstemor og bedstefar…
I flere omgange har jeg været kursusleder for journalister på efteruddannelse med efterfølgende studieturet …
Fremtidens navne- og slægtsforskere får det svært. Nutidens numerologiske pjank …
Familien er på vej i bil til Limfjordsteatret på Mors. Syvårige Veronika – vores barnebarn – er tydeligvis irriteret…
Tiden var 1952, og jeg gik i 2. mellem på Tønder Kommuneskole. Jeg var blevet indstillet til et ferieophold på kronprinsesse Ingrids feriehjemet…
Vi kunne ikke forstå, hvad der gik af kattene. De sværmede om den gamle og slidte blå fjeldræv som hvepse omkring honningkrukken…
For nogle år siden skulle en præst til møde i København. Han tog en taxa og faldt i snak med
chaufføren.
Da chaufføren blev klar over, at han havde en præst i vognen, ville han da gerne lufte,
at han også havde lidt forstand på de materier.
På et tidspunkt under samtalen følte han derfor behovfor at komme med følgende statement:
– Ja, man kan sige meget om de muslimer, men de ta´r sgu deres kristendom alvorligt!
En gang i slutningen af 1960´erne gav jeg mit beskedne bidrag til at føre det sorte Afrika og Den russisk-ortodokse Kirke sammen – det lyder flot, også for flot…
Min kone og jeg ferierede på Portugals solkyst – Albufeira i Algarve. Vi sad og nød morgenkaffen på den solbeskinnede altan i 1. sals højde.
Replikken i overskriften faldt en sommernat i 1965 i en hotelvestibule i Moskva et par timer over midnat.
Det lyder måske lidt mærkeligt. Ikke desto mindre er det en kendsgerning…
Der var to ord i min barndom, der voldte mig en del besvær. Det ene var navnet på den lille håndfuld husmandssteder…
Forklaring senere. Det var med gode venners hjælp, at min kone Lisbeth og jeg i maj 1994 havde fået lovning på et interview med Georgiens statsoverhoved – Eduard Sjevardnadse…
I denne søde advents- og juletid dukker der ofte minder frem, der rækker tilbage til barndommen. Jeg mindes en episode, der formodentlig har fundet sted i 1943 eller 1944…
Juleaftner har det med at ligne hinanden i en grad, så de sjældent huskes. Men sker der noget helt specielt…
I 1982 var jeg rejseleder for et hold journalister, der var på studietur til sovjetrepublikkerne syd for Kaukasus-bjergkæden. Blandt andet var vi på en bustur, der i 1900 meters højde førte os forbi bjergsøen Sevan. På vej fra Georgiens hovedstad Tbilisi og til den armenske hovedstad Jerevan.
Da vi nåede frem til hotellet i Jerevan, viste det sig, at en af kursisterne havde fået ondt i halsen. Han lå på sit værelse langt fra sit jyske hjem og mærkede nærmest døden ånde sig i nakken. Lægehjælp var naturligvis påkrævet, og den ankom i form af en helt lille procession. Ind ad døren formelig skred en yderst korpulent kvindelig læge. Efter hende en ligeledes rundhoftet kvindelig, mellem-uddannet læge – en såkaldt feltskær. Til sidst i processionen kom sygeplejersken i form af en uanselig mandsling, der naturligvis slæbte lægetasken.
Den rigtige læge placerede sig ved siden af sengen, greb patientens hånd, hvorefter hun sad længe og tænkte. Vi andre holdt vejret, afventende en diagnose og måske et bud på en behandling. Efter en rum tid afsagde hun dommen. Hun ville anbefale uldne sokker – og delegationen forlod atter “sygeværelset” i samme rækkefølge, som den var ankommet. Tilbage er blot at sige: Patienten kom sig, de varme sokker havde reddet hans liv. Og han kunne rask atter slutte sig til os andre..
Det foregik i den østsibiriske landsby Listjvanka, nabo til Bajkal-søen. I landsbyens kirke, opført i træ…
I 1969 prøvede jeg turen til Moskva via Finland. I København gik jeg ombord på det gode skib Finlandia…
Fremtidens navne- og slægtsforskere får det svært. Nutidens numerologiske pjank …
Under Nikita Sergejevitj Khrustjov (1894-1971) genopstod den politiske anekdote i Sovjetunionen…
På overfladen lignede Moskva i efteråret 1990 sig selv fra tidligere besøg. Lige så larmende...
I 1970 havde jeg en særlig oplevelse på vej hjem fra en international historikerkongres i Moskva…